Læs med her og find ud af, hvad du IKKE skal gøre, næste gang du logger ind på din e-mailplatform.
Kan du genkende det her? Du har lige sendt en mail ud til din e-mailliste og du logger i spænding ind på din e-mailplatform for at tjekke, hvor mange der har åbnet din e-mail.
Det scenarie er lige om lidt fortid, og du skal glemme alt om at tjekke din åbningsrate eller laver e-mails, hvor dit mål er at få så mange åbninger som muligt.
Det bliver simpelthen ikke muligt efter efteråret 2021 pga. Apples ioS 15-opdatering, som kommer et sted mellem slutningen af september og november 2021.
I foråret/sommeren 2021 startede Apple med at give Facebook en fuckfingre ved med deres ioS 14-opdatering at gøre det valgfrit for brugerne, om de ville tillade deres data til at blive tracket eller ej, når de fx åbnede Facebook. Det har gjort det svært for annoncører at få præcise data ud af Facebook og dermed optimere deres annoncer og få præcise data.
Og nu er turen kommet til e-mailmarketing.
Jeg skal ikke kede dig med det den alt for tekniske forklaring, men med Apples opdatering er det ikke muligt for din e-mailplatform at tracke, om den unikke pixel, der i dag sendes med hver eneste e-mail, du sender, og som er den trigger, der viser, om en mail er blevet åbnet, bliver downloadet eller ej.
Det gør det umuligt for dig at stole på din åbningsrate, for den indeholder slet ikke alt den korrekte data.
Det her gælder kun for brugere, som bruger Apple som e-mailklient, og fx ikke Outlook eller Google, men langt de fleste, som har en Apple smartphone eller iPad bruger Apples mailprogram, hvilket tæller for op mod 40-50% af alle smartphones-brugere i Danmark.
Opdateringen betyder også, at e-mailplatformene ikke længere kan spore dine modtageres IP-adresse og dermed fortælle dig, hvor i verden dine modtagere befinder sig. Der har nu altid været stor usikkerhed forbundet med den mulighed, men nu er det altså helt slut med at få de oplysninger.
En tredje, meget vigtig ting, der kommer med denne ioS-opdatering, er iCloud+. Et VIP-abonnemment for Apples brugere, der giver dem mulighed for at skrive sig op til nyhedsbreve via en ’skygge-email’.
Det har kun betydning for dig, der har brug for at lave mere kompleks sporing af din lead performance på fx Facebook og give dine leads forskellige scores. Hvilket vil sige, at du har brug for fx at kunne tracke, om en given annonce på Facebook, hvor man modtager en rabatkode, når man skriver sig op til et specifikt nyhedsbrev, faktisk resulterer et salg efterfølgende, fordi det ikke er de samme e-mails, der bliver brugt ved sign up og køb.
Derudover ved vi endnu ikke, hvor mange danskere, der rent faktisk er villig til at betale ekstra for at få sådan en funktion, og derfor hvor stort en udfordring det reelt vil være.
Hvad betyder det her for mig og min måde at arbejde med e-mails?
- Det betyder, at du ikke skal og sikkert heller ikke kan se åbningsraten på din e-mailplatform fremover. Så hvis du nu har en mailserie kørende, der bliver aktiveret (trigget) af, at modtageren åbner en specifik mail, skal du ændre den trigger til, at mailserien aktiveres, når en modtager klikker på et link i en specifik mail.
- Den gode nyhed (for nu) er, at du stadig kan måle klikraten. Fokuser i stedet på den, når du tjekker dataene i dit system og brug den som triggerpunkt for mailflows/serier i stedet for.
- Apples benspænd betyder også, at du skal passe på med at bruge count downs i dine e-mails. Forstået på den måde, at du skal være opmærksom på, hvornår count downen skal aktiveres. Mange vælger nu, at den skal aktiveres, når mailen bliver åbnet, men det kan altså ikke længere bruges. Vælg i stedet, at den aktiveres, når mailen bliver sendt.
- På mange e-mailplatforme kan man vælge at sende mails ud fra, hvornår ens modtagere normalt åbner deres mails – send time optimization hedder funktionen. Men når man ikke kan se, om ens modtagere åbner ens mails, og dataene derfor ikke er tilgængelige, kan du ikke bruger denne funktion, medmindre du vælger at sende dine mails ud, hvornår de klikker i dine mails.
- Laver du splittests på emnelinjer, som fokuserer på åbningsraten, skal du også stoppe med det. Lav i stedet test, hvor du vælger at teste, hvordan to forskellige emnelinjer påvirker klikraten og konverteringerne.
- Det du skal være allermest opmærksom på, når Apple har udrullet denne opdatering, er, leveringsdygtigheden af dine e-mails. Altså, hvor mange af dine mails der egentlig kommer frem til dine modtagere.
- Det er meget forskelligt, hvor stort fokus og hvor meget de forskellige e-mailplatforme arbejder med det område og med Apples opdatering generelt. Mit råd er, at du enten går ind på din platforms blog eller andet ressourcecenter og ser, hvad de har skrevet om Apples udspil.
- Eller også skriver du en mail til support og spørger, hvordan de vil sikre sig, at dine mails stadig når frem til dine modtageres indbakker, når Apple har lavet deres opdatering.
- Når vi ikke kan se, om folk åbner vores mails, er det også sværere at vide, om de overhovedet er nået frem til deres indbakke. Derfor er det enormt vigtigt, at din e-mailplatform arbejder fokuseret på leveringsdygtigheden.
Det er meget forskelligt, hvor stort fokus og hvor meget de forskellige e-mailplatforme arbejder med det område og med Apples opdatering generelt. Mit råd er, at du enten går ind på din platforms blog eller andet ressourcecenter og ser, hvad de har skrevet om Apples udspil.
Eller også skriver du en mail til support og spørger, hvordan de vil sikre sig, at dine mails stadig når frem til dine modtageres indbakker, når Apple har lavet deres opdatering.
Når vi ikke kan se, om folk åbner vores mails, er det også sværere at vide, om de overhovedet er nået frem til deres indbakke. Derfor er det enormt vigtigt, at din e-mailplatform arbejder fokuseret på leveringsdygtigheden.
- Det bliver sværere at rydde op og rense din liste. Du kan ikke bare – efter opdateringen er udrullet – fjerne alle de modtagere, som ikke har åbnet dine mails for at holde leveringsdygtigheden oppe. For der vil sikkert være mange flere – op mod 40-50% – der rent faktisk har læst dine mails. Du kan bare ikke se det, fordi det ikke bliver registreret.
Når alt det her er sagt, skal du huske på, at bare fordi vi snart ikke kan se, hvem der åbner dine mails, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at de ikke læser dem eller gider at modtage dem længere.
Hvad skal jeg gøre nu?
- Lad vær med at kigge på din åbningsrate. Kig i stedet på klikraten.
- Når du laver indhold til dine nyhedsbreve, skal du lægge større vægt på at få folk til at reagere på din e-mail, altså dit Call To Action. Altså, at de trykker på links, eller at de svarer dig. På den måde ved du i højere grad, om de kan lide det, du sender.
- MEN ALLERVIGTIGST: Få ryddet ud i din liste! NU! Lige om lidt bliver det langt sværere og mere tidskrævende at rydde op i ens liste for at opretholde leveringsdygtigheden og ikke ende i spamfiltret.
Håber dette blogindlæg gjorde dig lidt klogere og kan hjælpe dig med at finde hoved og hale i Apples opdatering.
Har du lyst til at få flere tips og viden om nyhedsbreve og e-mailmarkedsføring?
Skriv dig op til min ugentlige e-mail og få samtidig min mini-guide til hvordan du kommer i gang med din e-mailmarketing.


