Sådan kommer du i gang med at sende nyhedsbreve til dit publikum i 4 trin

Har du nogensinde tænkt på at starte med at sende nyhedsbreve og e-mails til dit publikum? Men du har ingen idé om, hvor du skal starte? 
Bare rolig, jeg har din ryg her, e-mailven. Her får du min 4-trins begynderguide til, hvordan du nu og her kan kommer i gang med at sende e-mails. 

1. Skab dit fundament

Inden du går i gang med de lavpraktiske opgaver, er det godt at få reflekteret over de grundlæggende tanker bag din e-mailmarkedsføring. Det giver dig en plan og en retning for dit arbejde.

Tænk over disse spørgsmål og skriv svarene ned:

Hvorfor vil du sende e-mails? Hvad skal de give din forretning? Husk, et salg er ikke bare salg. Der er mersalg, krydsalg, gensalg etc. 

Hvem er din målgruppe? Når du ved præcis, hvem du vil ramme med dine mails, er det meget lettere at skrive mailene og finde på relevant indhold.

Hvad gør dig og dit produkt unikt? Hvilket problem/drøm/frygt har du løsningen på?

Du har en særlig kombination af kompetencer, erfaringer og produkter, som gør dig unik. Kommunikér det til dit publikum. 

 

2. Beslut dig for, hvilket e-mailsystem du vil bruge

Der findes tonsvis af muligheder. 

Vælg et, der matcher dit behov og branche. 

Har du en webshop? Så er Mailerlite og Klaviyo fx relevant for dig, fordi de er udviklet med afsæt i de behov en e-commerce forretning har. 

Sælger du ydelser eller servicer, så er ConvertKit eller ActiveCampaign relevant at tjekke ud. 

Læs min miniguide her til 3 af dine muligheder >>>

 

3. Begynd at opbygge en liste med e-mails = få modtagere

Når du har valgt dit e-mailsystem kan du bygge en tilmeldingsformular (fx i form af en pop op) i dit e-mailsystem, som kan placeres forskellige steder på sitet.

Eller du kan bygge en landingsside i dit e-mailsystem, som du kan dele på SoMe.

Alle e-mailsystemer har guides til, hvordan du laver en tilmeldingsformular i lige præcis deres system og mange har rigtig gode videoer, der tager dig igennem processen, trin for trin.

Og hvis det hele glipper kan du kontakte deres support. Jeg har selv fået meget hjælp fra den kanal gennem årene. Tøv ikke med at kontakte dem.

 

4. Send mails

Det her er en af de vigtigste arbejdsopgaver. Du får ikke succes med dine e-mails, hvis du ikke sender nogen.

Det lyder banalt, men det er en af de ting, jeg oftest ser som årsagen til, at virksomheders e-mailmarketing ikke fungerer: de sender simpelthen ikke nok e-mails til deres modtagere. 

Prioritér det og sæt det ind i din kalender. 

Det er også her dine svar fra trin 1 ang. din målgruppe kommer ind. Brug din viden til at sende mails med indhold, der er relevant for din målgruppe og deres udfordringer og behov. 

Lad mig gerne høre, om du kunne bruge guiden her. 

Og send mig gerne en besked via min kontaktside, hvis du er du gået i stå et sted i de 4 trin, fx i forhold til, hvilket system du skal vælge, så skal jeg nok guide dig videre 💜